Rejseguide: Interiør på Rosenthaler Strasse i Berlin

Hvis turen snart går til Berlin, så har jeg her en lille “indretnings guide”. Den er meget lokal, da der på den gade min veninde og jeg boede på, lå indretningsbutikker som perler på en snor.
Intet af dette er betalt reklame, bare en ren guide til andre rejsende interiør intusiaster.

Granit

På Rosenthaler Strasse 13, finder man den svenske interiør butik Granit.
Her er der alt fra køkkenting, til planter, kontorsager og plakater. Der er super fint og inspirende i butikken. Og så er priserne gode, til den billige side.
Jeg fandt egentlig en masse spændende ting, som jeg godt ville havde taget med hjem. Men med en carry-on, var det ikke helt realistisk. Vi har derfor besluttet snart at tage en tur over sundet til Malmø, så vi kan få det hele med hjem i bil.
Hvis du selv vil ind og se mere, har kæden en hjemmeside, Granit.com.

Schee

På Rosenthaler Strasse 15, finder du butikken Schee. Her vil man først og fremmest blive overvældet af deres store smukke udvalg af plakater, i alverdens farver.
Derudover har de en masse fint keramik, som skåle, fade og kopper, i både pastelfarver og i mere råt look.
Hvis man bevæger sig videre ind i butikken, om bagved, vil man finde bløde puder, guld spejle og glaserede lerpotter.
Se mere på Schee.net

Kauf Dich Glücklich Mode

På Rosenthaler Strasse 17, ligger Kauf Dich Glücklich Mode.
Butikken har både tøj, sko, personligpleje og små nips til boligen.
Her kan man finde små fine detaljer til hjemmet, som knager, keramik og små sukkulenter.
Se mere på kaufdichgluecklich-shop.de

Scönhauser Design

Den sidste interiør butik vi brugte tid i, var Schönhauser Design på Rosenthaler Strasse 19.
Her kan man finde fine teakmøbler, alle mulige former for lamper, spejle og vaser. Jeg forelskede mig især i en lyserød fiskevase, og ærger mig lidt over, at jeg ikke fik købt den med hjem.
De har også en masse “sjove ting” som man også ville kunne finde i en Tiger butik. Det er en lidt sjovt følelse at gå derinde, da tingene er så varierende, men jeg forelskede mig både i møbler, spejler og vaser derinde, så det er helt klart et besøg værd.

Jeg håber at du har kunnet lide min lille guide, og hvis du har steder som skal tilføjes listen, så skriv endelig!

/Marie

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *